Historie

Broderloge nr. 2, Scandinavia, er stiftet den 8. maj 1880, kun to år efter stiftelsen af broderloge nr. 1, Danmark. Faktisk var det fem brødre fra broderloge nr. 1, Danmark, der ansøgte den tyske Storloge om tilladelse til oprettelse af en broderloge nr. 2 i Kongeriget Danmark. Efter at de fem brødre var godkendt, som værende i besiddelse af de nødvendige grader, og efter at lejemål var aftalt med broderloge nr. 1 Danmark, gik de fem brødre, der udgjorde logens første embedsmandsgruppe, i gang med at hverve flere medlemmer samt at starte logens arbejde. De fem brødres navne var: Adolph Bauer, Louis Wassmann, Ferdinand Philipson, broder Lachmann, samt broder Langsted. De blev henholdsvis. Overmester, Undermester, Sekretær, Skatmester og Kasserer. Indstiftelsen blev forestået af daværende Eksmester Andreas Holck (fra nr. 1 Danmark) på Den tyske Storloges vegne, da en dansk Storloge endnu ikke var etableret.

Logens tre domiciler

Logens første hjemsted var i Frederiksstaden, nemlig i St. Kongensgade nr. 55 (fire husnumre fra hjørnet af Dr. Tværgade). Da man i mange år havde savnet et fælles logehjem for de københavnske loger, erhvervede Ordenen i 1895 en ejendom på Nørre Vold, hvortil også broderloge nr. 2 flyttede fra ejendommen i St. Kongensgade. Men det var en kortvarig udflugt, for fem år senere flyttede man tilbage til Frederiksstaden. I år 1900 var broderloge nr. 2 med i erhvervelsen af et nyt fælles hjem for de Københavnske loger, idet Ordenen erhvervede det tidligere Koncertpalæ, nu Odd Fellow Palæet, for en sum af 1 million kr. Scandinavialogens indskud blev fastsat til kr. 35. 000. Dette indskud er senere forhøjet til kr. 200.000

Logens medlemmer

I løbet af de første 100 år af sin eksistens er der indviet i alt 852 brødre i Scandinavia-logen. På et tidspunkt har logen rummet i alt 200 brødre, hvilket nok var i overkanten med hensyn til sammenhængskraft. Ved 100 års jubilæet i 1980 var antallet af brødre reduceret til 72. Siden har der været en nedgang til omkring 35 brødre.

Socialt og humanitært arbejde via logens fonde

Den vigtigste sociale foranstaltning var i mange år sygehjælpen, der først blev ophævet i 1919. Endvidere tegnede logen ved indtræden af hvert nyt medlem en livsforsikring, hvor forsikringssummen ved medlemmets død udbetaltes til de pårørende som begravelseshjælp. I 1885 stiftede brødrene en hjælpeforening med navnet Samaria, hvis formål var at understøtte brødre og deres familier, der var kommet i akut nød. En anden fond med et socialt understøttelsesformål, er Enkefonden, hvis oprindelse går langt tilbage. Fra midten af forrige århundrede etableredes Institutionen Enkeværgerne, der havde til opgave at holde øje med, om de respektive enker havde behov for en håndsrækning, samt sørge for, at enken bevarede en kontinuerlig kontakt med logen. Enkeværgeinstituttet eksisterer fortsat og har stor betydning for logens kontakt til brødrenes enker. Disse inviteres fast til logens årlige skovtur, efterårsfest samt til den årlige julesammenkomst, der går under betegnelsen "Julestemningen", hvor der uddeles gaver til enkerne samt bydes på lødig underholdning, ofte kormusik, enten i logesalen eller i selskabslokalerne.

Derudover er der i årenes løb oprettet en række øvrige fonde, hvis formål alle er etiske eller humanitære. Fondsmidlerne er tilvejebragt af logens brødre, enten ved kontingentindbetalinger eller ved testamentariske gaver fra afdøde brødre. Blandt disse fonde skal nævnes broder Juul Steens og Hustrus Mindefond, broder Anker Petersens Fond, Herta og Børge Fredskovs Fond samt Fru Emilie Jensens fond

I 1885 oprettedes Skoleudvalget, som en særlig støtteforanstaltning overfor børn af logebrødre, der havde økonomiske vanskeligheder med at fortsætte i en betalingsskole, hvor de var startet. Denne idé har siden bredt sig til de øvrige loger, og økonomien i udvalgets drift er baseret på, at den enkelte logebroder lægger en erkendtlighed som tak for en hilsen, han modtager hvert år fra Skoleudvalget på sin fødselsdag.